Akademifag

Der vil ske justeringer i akademifagene for nye Retail Managers, som starter i sommeren 2023. Dermed er nedenstående udelukkende gældende for nuværende Retail Managers.

Som en del af Retail Manager uddannelsen vil der bliver undervist i 2 akademifag med efterfølgende eksamen. Du kan læse mere om de to fag herunder:

Ledelse i praksis

Undervisning i akademifaget ”ledelse i praksis” foregår på modul 1, 2 og 3.

Formålet er, at Retail Manager gennem refleksion over teori og praksis, udvikler sin forståelse for den daglige ledelsesmæssige kompleksitet.

Retail Manager skal kunne udøve personligt lederskab i den daglige praksis, og på den baggrund vurdere, hvilke af fagets teorier og metoder der er relevante at tage i anvendelse i konkrete ledelsesmæssige situationer.

Faget indeholder; Ledelsesteori, Personlig lederstil og –udvikling, Kommunikation, Lærings- og udviklingsprocesser, Konflikthåndtering. Der vil blive stillet krav til metodeanvendelse med fokus på problemformulering og metode for opgaven.

Målpinde for akademifaget ledelse i praksis

Viden og forståelse

  • Skal have viden om ledelsesområdets praksis og centrale teorier og metoder og faglige sammenhænge.
  • Skal forstå ledelsesmæssig praksis inden for eget erhverv på en reflekteret måde.

Færdigheder

  • Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber, der knytter sig til beskæftigelse inden for det ledelsesmæssige område.
  • Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger, og foretage justeringer i arbejdsgange og arbejdsprocesser.
  • Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger, og løsningsmuligheder til samarbejdspartner og medarbejdere.
  • Skal kunne anvende ledelseskommunikation som en del af egen ledelsespraksis.

Kompetence

  • Skal kunne varetage ledelsesmæssige funktioner i praksis på eget niveau.
  • Skal kunne identificere udviklingsområder for egen ledelsesmæssig læring.
  • Skal kunne indgå i udviklingsorienterede situationer inden for ledelsesområdet, og tilgrænsende faglige områder.

Afleveringsopgave og eksamen

  • Retail Manager skal efterfølgende aflevere en individuel erhvervscase og til mundtlig eksamen.
  • Aflevering af erhvervscasen vil typisk være 2-3 uger efter modul 7, hvorefter eksamen afvikles 1-2 uger efter afleveringen.
  • Mundtlig prøve kombineret med en individuel erhvervscase og med ekstern censur og bedømmelse efter 7- trins skalaen.
  • Erhvervscasen indgår med en helhedsvurdering, som en del af bedømmelsen.
  • Faget giver 10 ECTS point.

Værdiskabende salg i detailhandlen

Eksamen

Mundtlig prøve på baggrund af en læringslogbog, med intern bedømmelse. Læringslogbogen skrives undervejs i forløbet. Logbogen skal fungere som en notesbog, der udfyldes undervejs med refleksioner og læringspointer.

10 etcs point

Formål

Modulets formål er at kvalificere den studerende til en forståelse for det værdiskabende salg i detailhandlen, herunder hvordan detaillisten sikrer en effektiv udnyttelse af potentialet i kundeplatformen. Den studerende opnår konkret viden om, hvordan der skabes merværdi for kunden, og for detaillisten. Modulet giver desuden en introduktion til grundlæggende teknikker inden for salgstræning, salgsoptimering, markedsføring, kunderelationer, forbrugertrends samt konceptstyringen og branding.

Læringsmål

Viden og forståelse

Den studerende:

 • Skal have viden om værdiskabende salg i detailhandlen
 • Skal forstå salg med henblik på udvikling af detaillisten
 • Skal have viden om identifikation af forbrugeradfærd og trends i detailhandlen
 • Skal have indsigt i grundlæggende principper for planlægning og eksekvering af salg og markedsføring 24
 • Skal have viden om sammenhængen mellem konceptstyringen og branding, herunder forstå begreber som Branded content og Storyselling.

Færdigheder

Det er målet, at den studerende har opnået praktiske færdigheder til at:

 • Kunne foretage en opdeling af virksomhedens kunder i homogene segmenter
 • Skabe interesse omkring detaillistens produkter og ydelser gennem arbejdet med Storyselling og Lead generering
 • Sikre en effektiv udnyttelse af kundeplatformen med fokus på merværdi for kunden og detaillisten
 • Anvende en praksisnær tilgang til at kunne optimere indsatsen i salgsprocessen
 • Anvende og udvælge konkrete markedsføringsmidler til eksekvering af det værdiskabende salg
 • Arbejde systematisk med konceptstyringen og branding fra et operativt niveau.

Kompetence

Det er målet, at den studerende kan:

 • Deltage i arbejdet med butikkens konceptoptimering og branding for at kunne tiltrække og fastholde kunder
 • Identificere trends og forbrugeradfærd i detailhandlen ud fra allerede indsamlet data og med afsæt heri udvikle salget
 • Udarbejde konkrete handlingsplaner for arbejdet med det værdiskabende salg i egen butik, herunder valg af markedsføringsmidler.

Indhold

 • Storyselling
 • Købsmotiver
 • Værdiskabende salg
 • Forbrugeradfærd og trends
 • Segmentering
 • Kunderelationer
 • Content marketing
 • Koncept og branding